[  

Så er den her. "Præstér under pres" er en nytænkende bog om psykologien bag at levere toppræstationer under pres

]
 

Bøger og anden inspiration


 

 

 

Alt du bør vide om talentudvikling i sport

Af Kristoffer Henriksen, Louise Kamuk Storm og Carsten Hvid Larsen

 

Denne bog viser, hvordan trænere, ledere, talentudviklere og -koordinatorer m.m. sikrer, at talentfulde unge sportsudøvere kan indfri deres potentiale, uden at det bringer deres motivation og mentale sundhed i fare. En ny generation kræver en ny vinkel på talentudvikling.

 

 

Bogen bygger på en solid forsknings- og værdibaseret talentudviklingsfilosofi, der sætter miljøet i centrum og har hjertet på rette sted. Den præsenterer 20 klare strategier og præcise anbefalinger til, hvordan man kan sikre de mest helhedsorienterede og menneskelige rammer for udvikling af senioreliteudøvere, så de ikke brænder ud eller bliver demotiverede, før de når eliteniveauet.

 

 

 

Alt du bør vide om talent

 

 

Præstér under pres:

Mental styrke i sport, kunst og erhvervsliv

Af Kristoffer Henriksen og Jakob Hansen

 

Præstér under pres er et moderne bud på psykologien bag det at præstere under pres. Den gør op med de klassiske myter om, at sande performere aldrig oplever nervøsitet og altid strutter af selvtillid. I stedet tegner den et meget mere reelt og menneskeligt billede. Mental styrke handler om at kende og stå ved sine værdier, at acceptere svære tanker og følelser som helt naturlige, og at være fuldt og helt tilstede i nuet og i opgaven 

 

Bogen er relevant for alle, der oplever at skulle præstere under pres. det være sig atleter, ledere, sælgere, musikere, skuespillere, skoleelever inden eksamen og mange andre. 

 

Bogen bygger dels på solid forskning, men især på Jakobs og mine mange års erfaringer med at hjælpe nogle af verdens bedste atleter med at præstere - også når presset er allerstørt og de møder modgang

 

Læs mere her

Køb den her

 

 

Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse

Af Kristoffer Henriksen

 

Talentdviklingsmiljøer i verdensklasse er bogen, der for alvor satte taentudviklingsmiljøet på dagsordenen. Solidt forankret i forskning giver bogen perspektiver, ideer og redskaber til at forbedre dit talentudviklingsmiljø.  

 

   

Mindfulness- and acceptance in sport. How to help athletes perform and thrive under pressure

 

Af Kristoffer Henriksen, Jakob Hansen og Carsten Hvid Larsen

 

Accept-baserede tilgange er det nye sport i sportspsykologien. Bogen er skrevet af en række internationale eksperter og beskriver, hvordan man kan lære atleter at engagere sig fuldt ud i nuet, kende deres værdier og forfølge dem, og acceptere det ubehag, der er en unndgåelig del af rejsen. 

 

Bogen præsenterer både teori og metoder, og en masse konkrete cases

 

 

 

Mindfulness and acceptance in sport

 

Mental health in elite sport

Af Carsten HVid Larsen, Karin Moesch, Natalie Durand Busch & Kristoffer Heriksen

 

Mental sundhed er en af tidens største udfordringer. det gælder både i samfundet og i sporten. Elitesportsystemer verden over bør. have en konkret plan for hvordan de opdager, når atleter har det svært, hvordan de opbygger miljæer, der støtter op om trivsel, og hvordan atleter med alvorlige udfordringer får hjælp. 

Bogen indeholder en række kapitler, der beskriver hvordan man arbejder med mental sundhed i sport i forskellige lande. Der er masser af god insopiration at hente

 

 

 

Træneren som coach:

En praktisk guide til coaching i sport

Af Jakob Hansen & Kristoffer Henriksen

 

Så er den her !

"Træneren som coach" er en ny bog - en praktisk guide til coaching i sport, som  jeg har skrevet sammen med en god kollega, Jakob Hansen.

 

Bogen er skrevet til alle trænere, der ønsker at udvikle deres trænergerning og blive bedre til at inddrage deres udøvere  i det daglige.

 

Bogen gør op med en række dogmer om coaching; fx, at udøverne skal komme med det hele selv, at feedback er fyfy, og at man ikke behøver vide noget om sporten for at være en god coachende træner.

 

Coaching skal tilpasses til sportens verden for at virke for trænere - og lige netop dette giver bogen et praktisk bud på i form af en række konkrete modeller, spørgsmål og uddrag af dialoger mellem træner o g udøvere

 

køb den hos Dansk Psykologisk Forlag

 

God fornøjelse.

 

  træneren som coach

  

Inspiration til talentudvikling

Af Kristoffer Henriksen (red.).

 

Så er den på gaden. Ny dansk bog om de talentudvikling i et psykologisk perspektiv.

 

Bogen indeholder en række spændende artikler, der samlet dækker en teoretisk indføring i talentudvikling, en række cases og beskrivelser af konkrete talentudviklingsprojekter og sidst en løftet pegefinger om det vi skal passe på, når vi arbejder med unge talenter, der vil sælge deres sjæl for at blive til noget.

 

Bogen er en del af Dansk Idrætspsykologisk Forums bogserie "Sport & Psyke"

 

Bogen er støttet af DIF, Team Danmark og Sport Study Sydfyn.  

 

Henriksen, K (red) (2008) Inspiration til talentudvikling. Et psykologisk perspektiv. Syddansk Universitetsforlag

  Inspiration til talentudvikling

Gyldendals Idrætspsykologi

Af kristoffer Henriksen, Jakob Hansen & Morten Hansen

 

Ny dansk grundbog i idrætspsykologi. Bogen er skrevet til trænere, udøvere, studerende m.fl., der interesserer sig for emnet.

Bogen går spadestikket dybere end den praktiske guide, og beskrive psykologien "bagved". Kapitlerne grupperer sig i følgende emner: Toppræstationernes psykologi, Holdidrættens psykologi, kriser i idrætten og Idrætspsykologi for særlige målgrupper

 

God fornøjelse med læsningen.

 

Henriksen, K., Hansen, J., Hansen, M. (2007) Gyldendals Idrætspsykologi. Gyldendal

 

 

 

   Gyldendals idrætspsykologi

 

 

49er båd på stranden på Mallorca


 
 
Sportspsykologen.dk   •   Kristoffer Henriksen   •   Bellevuevej 5A   •   5700 Svendborg   •   khenriksen@health.sdu.dk